MAC OS X OG SAMSPILLET MELLEN MAC OG WINDOWS

Apple behøver ingen videre introduktion. Det er i dag blandt verdens største firmaer med et kundesegment, der strækker sig fra de yngste til de ældste. Apple leverer (efter vores mening) mange interessante produkter. Vi nøjes her med at fokusere på Apples styresystem OS X.

Oprindelig var Apple OS et eget udviklet styresystem. Men siden 2001 og skiftet til betegnelsen OS X, har det underliggende styresystem været baseret på Unix/BSD med Apple grafiske brugerflade oven på. Vi opleverer jævnligt PC og Mac brugere diskutere fordele og ulemper ved hhv. Windows og OS X. Det er vist et spørgsmål om religion på området, og/eller manglende viden om det styresystem, man ikke selv bruger. I dag er det meget få opgaver, begge styresystemer ikke kan løse. Det handler det om måden, de gør det på.

Vores konsulenter er daglige brugere af både Windows og Mac. Vi har derfor erfaring med stort set enhver tænkelig udfordring på Mac. Men måske endnu vigtigere… vi ved, hvordan vi får en Mac til at spille sammen med resten af it-miljøet, der ofte er bygget op omkring Windows. Uanset om det er deling af filer, udskrift på printere eller adgang til terminalserveren, så kan det også lade sig gøre på en Mac. Der er grundlæggende ikke længere nogle barrierer mellem Windows og OS X – alt kan lade sig gøre.